Pædagogik

Laila og Flemmings

Private Pasningsordning

 

i Hvalsø for børn under 3 år

Vores målsætning er, at børnene i en glad og tryg atmosfære udvikles, bliver selvhjulpne og forberedes til en god start i børnehaven.

 

Børnenes trivsel og udvikling                                   

 

Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med vores virksomhed. Hvis der er grund til det, bliver der gjort de samme tiltag, som hvis børnene var i kommunal dagpleje med f.eks. fysioterapeut og talepædagog i samråd med jer forældre.

For at sørge for børnenes udvikling arbejder vi - gennem leg - med flg. færdigheder, de seks temaer:

 

Alsidige personlighedsudviklende kompetancer.

Sociale kompetancer.

Sprog.

Krop og bevægelse.

Interesse for naturen og naturfænomener.

Forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Handleplan vedr. Grønne spirer for Laila og Flemmings Private pasningsordning i Hvalsø.

 

Aktiviteter de første måneder som grønne spirer:

 

- De 0 – 3 årige i naturen året rundt

(tema: Naturen og naturfænomener)

 

- Naturen ind på legepladsen

(tema: Krop og bevægelse)

 

Målsætning: Da det er sundt for krop og sjæl at være ude, vil vi forbedre vilkårene for børnenes udeliv og komme ud hver dag. Dette skulle gerne munde ud i, at vi modtager det grønne flag fra Friluftsrådet.

 

Beskrivelse: Vores have er nu blevet indrettet på børnenes præmisser som en legeplads i naturen. Haven er meget ujævn med niveauforskelle og masser af forhindringer og ”gemmesteder”, som udfordrer fantasien og kroppen samt giver mulighed for at lege sammen såvel som alene.

 

Her er et område, hvor stubbe og stammer er gravet ned til at balancere og kravle på. Desuden er der en stamme med sidegrene, som er gravet skråt ned i jorden, så børnene kan kravle lidt op. En stamme er blevet skåret lidt i, så der kan opsamles lidt vand, når det regner. I øvrigt kan børnene grave i jorden i dette område og slå på tromme på stammerne med små grenstykker. Der er skåret nogle skiver af stammen, som ligger løst på jorden og kan løftes for at finde krible-krable dyr. 

 

En grøn kravletunnel af hønsenet ”beklædt” med bl.a. tornløs brombær er placeret mellem en stor rutsjebane (gravet ned i en jordvold, så man eksempelvis kan rulle nedad denne) og en lille trampolin (1 meter i diameter, gravet en smule ned i jorden, så den flugter med jordoverfladen).

 

Ved siden af dette er nogle babygynger med ryglæn, der er justeret lidt bagover, så de mindste ikke får overbalance og falder fremad og ned af gyngerne. Fastgørelsespindene er fjernet, så børnene selv kan sætte sig og selv gynge. De tre gynger er omkranset af flettet pil, som danner en hyggelig hule med ”tag” over og giver skygge for den hårde sommersol.   

 

Herudover har vi en sansegynge monteret i et punkt, så den både kan gynge frem og tilbage men også rundt samtidig.

 

Vi har selvfølgelig en sandkasse – i et fliseområde, hvor der også er legekøkken og legehus. Samt lidt derfra en grusbunke, som tit er godt besøgt. Omkring grusbunken er ribs- og solbær- buske, som børnene løbende forsyner sig fra.

 

Vi har et bålsted, i form af en konvektionsovn med skorsten på, så det ikke ryger for meget. Børnene kan se flammerne og mærke varmen, men risikerer ikke forbrændinger, da vi har et lille hegn omkring og hurtigt kan lukke lågen. Børnene er med til at hjælpe med at flække og save brænde samt hente det over til bålet.   

 

Vi har højbed og drivhus. Børnene er med til at så, plante og høste. Ligeså med specialfremstillede ”kartoffellægge-spande”, hvor man kan kigge til rødderne.   

 

… og ved siden af har vi regntønder, som vi bruger til at samle vand i til vandkanderne. Herefter vandes planterne - eller der er mulighed for at lave smatkager i stedet for.

 

Børnene har hjulpet med at bygge fuglekasser til haven. Vi holder øje med dem og taler om fuglenes brug af dem. Vi har blandet fedt og frø til fuglene samt fodrer og betragter dem fra spisebordet inden døre om morgenen, når børnene ankommer og får morgenmad.    

 

Mellem hus og have har vi en overdækket terrasse med sider på. Her er 2 pusleborde i den ene ende, og i den anden ende er der bord + siddepladser i børnenes højde. Herinde spiser vi en stor del af året. Når børnene har sovet til middag er det også herinde, de sidder på potten (hvis det ikke er for koldt), får tøj på og direkte ud og lege i haven, efterhånden som de vågner.

 

Her har vi også opsat en årstidskalender samt vejr-illustrationer, som vi dagligt taler om. Desuden er der sangtekster og tegninger dertil. F.eks. om fastelavn og nissen på loftet. 

 

Når vi tager på den ugentlige tur ud af haven, går vi f. eks til søen, skoven, stranden, brandstationen, koncert, teater, zoo, legeland eller til besøgsbondegården. Transporten foregår sommetider med tog, sommetider med telebus eller også til fods. Vi har også været på besøg i børnenes haver og plukket af frugt og bær.      

 

Nogle gange har vi frokosten med på tur, og der er endda mulighed for at sove til middag på turen ved at medbringe telt eller finde et sted med shelters.  

 

Vi har tit fiskenet med til alle børn, når vi er ved et vandhul, ved søen eller stranden, og børnene har stolt hjembragt fundne ting til at lave collager eller gaver med. F.eks. muslingeskalle-vindspil. Ved fiskehandleren har vi købt fisk, som børnene så har haft mellem fingrene og derefter har spist.   

 

Udover de dyr, vi finder i naturen - hjemme og ude, har vi i familien både hund og kat samt høns i en centralt beliggende hønsegård i haven. Disse dyr, som bliver henholdsvis klappet, aet og fodret, er til stor glæde for børnene, som bliver bekendt med dyr og lærer, hvordan man skal behandle dem. 

 

Dokumentation: Fotos og fremlæggelse ved forældremøder samt indlæg i aviser.

 

Evaluering: Vi glæder os over, at børnene er glade og sunde og trives – og de nyder haven og turene. Det er en kæmpe fordel, at vi har mulighed for at kunne gå i læ + tørvejr, mens vi er ude. Ellers ville der være nogle dage, hvor det ville være træls at være ”ude”. Vi er nærmest blevet afhængige af at komme ud hver dag. Vi nyder virkelig den friske luft, ligesom børnene gør.

 

Forskel: Nogen børn skal dog eksempelvis have mere tøj på end andre for ikke at blive kolde. Nogen kan være længere tid ude forår, efterår og om vinteren end andre, og der har vi en stor fordel ved at være to voksne sammen, så den ene kan gå ind med nogen af børnene, mens den anden kan blive lidt længere tid ude sammen med de andre. Der er ingen børn, der lider nød af, at vi er så meget ude, som vi er … tværtimod !

 

se også:  http://www.groennespirer.dk/indhold/om-groenne-spirer.aspx

 

Vi har søgt og modtaget det grønne flag hvert år siden 2012 af Friluftsrådet. (mere kendt for de blå flag ved badestrandene)

 

 

Vi er en god blanding af vuggestue, dagpleje og familie .. hvor børnene har to voksne at forholde sig til !

 

Vi har 8-10 børn. Masser af udfordringer og legekammerater ... og tid til knus og kærtegn !

 

Når der er et barn, som en dag kræver ekstra opmærksomhed og trænger til at sidde på skødet i længere tid, har vi muligheden for at en af os går fra til dette.

 

Det samme gør sig gældende, når børnene er kreative med maling og lim. Der er det en klar fordel, at der er en voksen til de børn, som er igang og en voksen til de andre, der ikke har lyst. Med mindre børn og hus skal ligne "noget meget kreativt" !!!

 

SELVVÆRD=

Følelsen af at være et værdifuldt menneske, der er elsket og ønsket.

 

SELVTILLID=

Følelsen af at være et kompetent menneske, der kan - og klarer - en masse.

Valg af pasningsform...

Vuggestue - Dagpleje - Privat pasning .... ?????


Hvad der vil være det bedste at vælge for dit barn er ikke nemt at sige... Du må undersøge mulighederne, besøge stederne, snakke med de voksne, danne dig dine egne indtryk af hvordan dit barn vil have det det pågældende sted, og om du føler dig tryg ved stedet og de voksne, der skal have med dit barn at gøre....

Spørg gerne andre, hvad de har af erfaringer, men husk på, at rygter ikke altid er sande og kan være særdeles svære at mane i jorden igen. Vi håber og tror, at folk snakker godt om os....Vi gør i hvert fald vores bedste.


 


Se her, hvad børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen mener. Som så mange andre ting skal det jo nok tages med et gran salt...Mange børn er ensomme i daginstitutionerne, for vi giver ikke kærlighed nok, siger børnepsykologen Margrethe Brun Hansen.


Margrethe Brun Hansen er børnepsykolog og forfatter til en lang række bøger om børn.


»I virkeligheden var det et kæmpeeksperiment, vi startede i 60’erne og 70’erne med at sende vores børn i daginstitutioner. Vi gjorde det uden omtanke, vi gjorde det, fordi vi ville ud og virke i samfundet. Men vi blev så optaget af os selv, at vi glemte at diskutere: hvad med børnene«.


Sådan husker børnepsykolog og forfatter til en lang række bøger om børn Margrethe Brun Hansen den tid, hvor kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet, og børnene skulle i institution.


I dag mener hun, at generationen, der uden omtanke sendte ungerne i vuggestue, var alt for naiv, og at datidens forsømmelser koster for nutidens børn.


»Vi glemte at se livet med barnets øjne. Så vi afleverer dem bare i en institution. Vi fik ikke diskuteret, hvor lang arbejdsdag de små kunne klare, for at de trivedes. Vi fik ikke diskuteret, hvor meget ferie de har ret til. Vi fik heller ikke talt om, hvor meget støj de kunne klare. Når man ser på institutioner i dag, kan man med rette spørge: Hvad er det, vi tilbyder dem?«.


Hvad er det så, vi tilbyder dem?


»Det, en institution kan, er at give dem en barndommens gade, for der er jo ingen mennesker hjemme på vejen i dag. Børnene er nødt til at komme hen et sted, hvor de kan lege og knytte venskaber, være med i en gruppe, blive stimuleret«.


 Er det godt nok?


»Der, hvor jeg synes, vi er gode, er, at vi giver dem synlig omsorg. Stole og borde, der passer, store legepladser. Vi har pædagoger, der passer på dem, og en stue med legetøj. Der hvor børn lider skade i dag, der hvor det gør ondt i børns sjæle, er, at der er en ensomhed mange gange, når de går i de institutioner. Man kan se, når de sidder og kigger ud ad vinduet klokken 16 og venter eller søger efter en voksen, som ikke er der, fordi der skal ryddes op og fejes. Den der ensomhed og tristhed i børnene observerer jeg. Vi mangler den usynlige omsorg. At børnene føler sig set og læst og forstået som den, de er. Mange børn går jo flere gange hen og kigger efter mor eller far ved hegnet ud mod parkeringspladsen. Det er tydeligvis, fordi de oplever, at de har bedt om hjælp så mange gange i dag uden at få den«.


Den måske mest gennemgribende forandring af danskernes liv i de seneste 40 år var, at børnene blev sendt i daginstitutioner, da mor kom ud på arbejdsmarkedet.


Hvad skete der med børnene undervejs?


Betalte og betaler de prisen? Og hvordan fungerer vores institutioner i dag?


»Et lille barn på et år, som bliver sat på et gulv, og så går far eller mor, er fuldstændig afhængigt af de voksne, der står omkring det. Af deres omsorgsevne. Hvis pædagogerne har en dårlig kultur, så smitter det af på børnene, og der findes kolde institutioner, ligesom der findes hjem, hvor stemningen er kold. Det er noget usynligt. Men man kan mærke det, og børn tager jo smerten til sig«.


Har børn så godt af at være i institution?


»Når de er 2-3 år, har de godt af at være i der 4-5-6 timer, alt efter alder. Der er meget stor forskel på vuggestue- og børnehavebørn. Men der er ingen tvivl om, at de der lange dage, hvor de ikke får det nærvær, de har behov for, det er hårdt for dem. Derfor synes jeg, at man de første 3-4 år bliver nødt til at sætte sit liv på standby, for barnet er afhængigt af sine forældres nærvær og at blive set og forstået. Vi er de afgørende i livet for børnene. Pædagoger er der kun for en stund og forsvinder ud af børnenes liv. I dag sidder jeg ofte med de store 18-19-årige i min praksis, og de siger, at de har savnet deres forældre. De har følt sig ensomme«.


Får børn så nok nærvær, når de er i institution det meste af de vågne timer?


»Det er ikke blevet undersøgt, og det er egentlig ret utroligt. Der er ikke lavet forskning. Ingen har spurgt børnene. Men hvis man kan sin grundpsykologi, så er der ingen tvivl om, at livets lykke er, at man har oplevet kærlighed og en familie, hvor forældrene er til stede«.


Hvad er det så for nogle samfundsborgere, vi får i den anden ende?


»Jeg er bange for, at vi nemt får børn, der lærer at klare sig selv. Små egocentrikere, som siger af erfaring, at hvis jeg skal have mine behov tilfredsstillet, så skal jeg gøre det selv. Vi får lidt kolde børn, som ikke har overskud til andre. Og så får vi den type, som jeg kalder bimmerbørn, som kæmper for at få opmærksomhed. Så er der den fjerde type, som trækker sig. Som bliver ensomme og observatører til livet«.


Så det eksperiment, I startede for 40 år siden, er du ikke helt tilfreds med?


»Nej. Det er uhyggeligt at tænke på, at en pædagogs varme eller mangel på samme kan få afgørende betydning for et barns fremtid. Skal eksperimentet blive mere vellykket, må der stilles krav om, at barnet har en til to faste voksne relationer, som kan træde i forældrenes sted, at det antal timer, de tilbringer i daginstitutionen, er tilpasset barnet, og at medarbejderne har en høj faglighed og sund institutionskultur«.................................


Af børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

Alle rettigheder til alt på hjemmesiden (alle sider) tilhører Laila og Flemmings Private pasningsordning

Tel : 40 79 69 55

E-mail: Lailaogflemming@live.dk